Henrik Ibsens skrifter

Jeg lader dette brev gå til ​Monsummano, da jeg antager at det sikrest træffer eder dersteds eftersom ​ Sigurd i sit brev af 2. Juni siger at I afrejser fra ​Labers den 15de. Betragt det også som et hilsningsbrev i anledning af ​mindedagen den 18de; sandsynligvis ​telegraferer jeg også på denne dag; men skulde telegrammet gå fejl, så vær ubekymret; alting står vel til her. ​Til Bergliot telegraferer jeg den 16de, som jeg bestemt tror er hendes fødselsdag; håber at jeg ikke tager fejl heri. – – Stemningen er i vide kredse stærkt indigneret over ​komitéens

Faksimile

udtalelse til departementet. ​ Professor Blix kom til mig og talte om sagen, kaldte det «skandale» og «dumheder» og betroede mig at han og flere andre vilde gribe ind i fællesskab forinden ​sagen ​kommer for i stortinget. ​ ​«Intelligensen», som jeg har abonneret på, og ligeledes «Dagbladet» har bragt artikler imod komitéen. Får Sigurd daglig disse blade? Hvis ikke skal jeg sende dem når de indeholder noget af interesse. ​Højrebladene har hidtil forholdt sig tause; ikke et ord til forsvar for komitéen har jeg sét i noget af dem jeg læser og i de øvrige er der visst neppe noget. – – Pernille Daa har været her og spurgt efter dig. Jeg traf hende ikke og på gaden sér jeg hende aldrig, heller

Faksimile

ikke ​døtrene. Derimod har jeg sikkerlig én gang mødt ​ frøken Schreiber; hun blev ført under armen af ​en yngre dame og så svært medtaget og nedbrudt ud. Jeg kan ikke tvile på at det var hende, for hun hilste så bekendt men vi taltes ikke ved. – Den stakkers syge ​«Portugiseren» ​gjorde det da ikke længe. Jeg sendte i Sigurds navn en smuk krans med hvid silkesløjfe, påtrykt i sølvbogstaver: «Afskedshilsen fra Sigurd Ibsen» og modtog senere familiens takkeskrivelse. – – Her i huset går alt sin vanlige gang med meget god orden i enhver henseende, – det kan du være ganske rolig for. Hortensiaen er begyndt at sætte blomsterknopper lige så rigeligt som i forrige år. Jeg har

Faksimile

måttet bestille mig et dusin nye ​mansketskjorter for de, jeg havde fra München var nu aldeles udslidte. I madvejen har jeg det udmærket efter min smag; spegeskinke, æggerøre, meget lax i forskellige tilberedninger, ​koldskål og andre gode, sunde sommerretter. Jeg befinder mig derfor overmåde vel – og i ensomheden er der begyndt at udklækkes og spire frem planer til ​et nyt stykke. Grundstemningen føler jeg allerede; men af personerne sér jeg endnu kun én. Nå, de øvrige kommer nok frem, de også. – Ja, lad mig så snart høre at I godt og vel er komne frem til ​grotten og fundet alt efter ønske dernede!